
lørdag 14. jun, 15.00-16.00
Enghave Kirke
Koncert – Carl Nielsen 160 år

Spilleglæden, professionalismen og et meget højt musikalsk niveau – oplev de dygtigste kvindelige messingblæsere i en helt særlig koncert.
9. juni 2025 fylder Danmarks egen Carl Nielsen 160 år. Det vil Women of Brass fejre med denne koncert dedikeret til vores nationalkomponist, der startede sin egen karriere som messingblæser.
Women of Brass er et nyt, dansk messingensemble, bestående af ti professionelle messingblæsere fra Skandinaviens orkestre og musikkorps. Siden ensemblets debut i juni 2023 er koncertaktiviteten kun vokset, og Women of Brass har nu en travl koncertkalender.
Koncerten bliver en fejring af Carl Nielsens 160 år. Det bliver en helstøbt koncert, hvor kendte værker smelter sammen med sjældnere spillede. Værkerne er valgt for at give en variation mellem det kendte og ukendte, men også i en vurdering af, hvad der egner sig godt til at arrangere for ensemblet.
Ved at udsætte Carl Nielsens værker for messingensemble kan musikken høres gennem nye ører, så publikum oplever noget velkendt, men i en ny indpakning. Der vil både være værker, der er direkte arrangeret fra originalen til ensemblet, men også arrangementer, der har en mere fri fortolkning af Nielsens udødelige melodier.
Koncerten er støttet af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Der er fri entré og dørene åbner kl. 14:30.
Detaljer
Dato:
14. juni 2025
Tidspunkt:
15:00 – 16:00
Sted
Enghave Kirke Sønder Boulevard 1201720 København V