Litteraturskole

Det Vertikale Værksted
Hvordan finder man ord for det, der giver livet allermest mening? Hvordan skaber man en levende og nærværende tekst og udtrykker en religiøs eller åndelig oplevelse, så også andre kan få glæde af den?
Det Vertikale Værksted udbyder hver forårs- og efterårssæson forskellige skriveforløb, som går på opdagelse i genrer og ord inden for eksistens, ånd og poesi, og hvor deltagerne gennem en meditativ kreativ tilgang får sat egne ord på det ordløse i tilværelsen.
Læseforeningen Danmark
Litteraturskolen samarbejder med Læseforeningen om en læsegruppe for unge psykisk sårbare.
Læsegruppen ledes af en læseguide, der er uddannet i metoden guidet fælleslæsning, og som læser skønlitteratur højt. Det kræver ingen forberedelse fra deltagerne at være med, og tekster udleveres, når de ankommer. Der holdes løbende pauser og tales om teksten i plenum. En session varer ca. halvanden time, og gruppen består af 4-8 mennesker.
Tilmelding til sara@jakob-lassen.dk eller gennem læseforeningen på sigrid@laeseforeningen.dk
Forfatterskolen PS!
Skolen for litteratur og mental sundhed
Forfatterskolen PS! tilbyder skrivekurser for mennesker med psykisk sårbarhed, der gerne vil være i et trygt og åbent miljø, hvor der arbejdes professionelt med litteratur og skrivekunst. Du er velkommen uanset alder, geografi og niveau. Skolen er LGBTQ+venlig.
For mere information og tilmelding se forfatterskolenps.dk.
Sommerskriveskole
Natkirken afholder hvert år over tre dag i juni en sommerskriveskole, hvor vi ud fra et overordnet tema skriver løs under kyndig og kompetent vejledning og undervisning fra en lang række forfattere, musikere, præster mv.