Gudstjeneste pinsedag

Pinsedag er dagen for al god kommunikation, selvom det ikke afspejler sig i teksternes sammensætning.

I samtlige 6 søndage mellem påske og pinse kombinerer alterbogen (bogen med de tekster præster SKAL læse til søndagenes gudstjenester) Apostlenes gerninger med Johannesevangeliet. Det er problematisk, fordi disse skrifter i enhver henseende er hinandens modsætninger.

Pinsedag læser jeg derfor Romerbrevet kapitel 8,9-17, der handler om frihed fra synd og død. For tanken er, at når man er sat fri, så er den dynamiske kærlighed, der driver Åndens nærvær i verden, frit tilstede blandt kristne.

Johannesevangeliet kapitel 14,15-21 fortæller om kærligheden, som en dynamisk samhørighed. At elske Kristus er for disciplene – og kristne det samme som at omsætte kærligheden i en social praksis. Men Ånd og åndelighed er forudsætning: pneuma er forudsætning og kraft.

Og kommunikation er meget mere end ord, det er ord, der lever, det er ord, der bliver kød og blod.

Pinse er en af de mest fantastiske fester, vi har i kirken.

Jeg glæder mig til for næstsidstegang at forestå gudstjenesten. Vi skal synge:

290: “ I al sin glans”, 287: “Kraften fra det høje”, 289: “Nu bede vi”- 291: “Du som går”

277 v.4-5: “Vi skal se” og 299: “Ånd over ånder”

Mette Gramstrup