Spring navigation over

uKirke

Kirke skabt af unge – for unge

Glem alt om orgelmusik, salmebøger og søndagsgudstjenester. uKirke er for dig mellem 16 og 30 år, som leder efter en alternativ kirke. Her er kirkebænkene hevet ud, så du kan læne dig tilbage i en blød sofa og drikke en øl eller sodavand.

I stedet for det, du normalt forbinder med kirke, har vi musik, fællesspisning, debatter, digtoplæsninger, bogklubber og meget mere. Alt sammen med liv og tro i fokus.

Vores store hold af frivillige unge er den kreative kraft bag vores aktiviteter. Alt, vi laver, er skabt i fællesskab med dem, så vi kan være sikre på, at kirken giver mening for dig og andre unge. Du er velkommen, uanset om du tror på en religion, dig selv eller noget andet. I uKirke bruger vi kristendom og tro til at åbne for spørgsmål – ikke til at svare på dem.

uKirke
Dannebrogsgade 53
1660 København V

Præster
Therese Møller, Liane Zimsen Dambo

Kirketjener
Gabriel Arcadie Gabor

Frivilligkoordinator og projektansvarlig
Thomas Skjølstrup

Studentermedhjælper
Emma Stengade Thomsen

Følg osInstagram og Facebook

TRO BETYDER NOGET
hvad tror du på?

For uKirke er tro et udgangspunkt for at tale om, hvad der er vigtigt for dig i dit liv. Alle mennesker finder mening i livet på forskellige måder, og de måder vil vi gerne tale og lære mere om. Derfor bruger uKirke kristendommen til at åbne op for nye emner og stille spørgsmål. Hvordan kan man sige, at tro betyder noget – og så samtidig synes, at det er lige meget, hvad du tror på?

Læs mere

uKirkes
MANIFEST

Vi tror på, at fællesskabet er nødvendigt for det gode liv, men vi ved at det kan være svært at møde nye mennesker. I uKirke er der plads til alle, og du behøver aldrig være eller se ud på en bestemt måde. I fællesskab arbejder vi for at skabe et åbent rum, hvor der er plads til, at alle kan engagere sig på deres egen måde og deltage næstekærligt i hinandens liv – uanset hvor forskellige vi er.

Læs mere

BLIV FRIVILLIG
i uKirke

Vores frivillige er meget forskellige: Nogle af jer er kristne, andre er ikke. Nogle er til politik, bæredygtighed og veganisme, andre til musik, litteratur og tegning, og nogle helt tredje er til dans, yoga og meditation.

Læs mere

Arrangementer i uKirke

tirs 5/12 2023
Chai ‘n’ Tales

uKirke, 18:00‑22:00

fre 8/12 2023
Liturgia Electronica

uKirke, 20:00‑23:00

mariakirken

ons 13/12 2023
Onsdagskunst

uKirke, 16:00‑18:00

tors 14/12 2023
UngeJAM

uKirke, 18:00‑22:00

tors 21/12 2023
Mad&Musik

uKirke, 18:00‑22:00

Se også

Kontakt

Du finder uKirke her