Blændende Mørke

Fortællinger fra sjælens mørke nat
– en podcastserie

Du møder mennesker, der kender sjælens mørke nat og tør stirre ind i mørket og reflektere over, hvad de ser. De er ikke drevet af en destruktiv dødsdrift men af et mod til at være til stede i lidelsen som et livsvilkår.

Det handler om at turde stå ansigt til ansigt med sit eget mørke i tillid til, at selv det dybeste mørke aldrig bare er kulsort.

Der vokser noget i det mørke. En anelse, en erkendelse, et gennembrud. Du kan lytte her, via Spotify eller Apple Podcast.

Måske man først skal lade mørket være mørke, vænne sin øjne til natsynet. Væbne sig med tålmodighed når man vandrer der af en utrampet sti. Måske mørket vil os noget. Måske det ikke alene er mørkt.

Thomas Frovin, præst i Apostelkirken

Aldrig ræd for mørkets magt

Hun er udstationeret i Colombia, da hun føder sit andet barn og pludselig står med en alvorligt syg baby i et inferno af behandlinger, beslutninger og følelser. Thora har tidligere haft en tillid til, at det hele nok skal gå godt, men nu må hun indse, at det værste nogle gange er det bedste. (Musik: Nordic Broken af Ejnar Kanding)

Medvirkende: Thora Gehl

Fri mig ikke for skyld

Han væltede med barnevognen og med ét var verden forandret. Mens Eriks datter kæmper for sit liv på intensiv, plages han af skyld og opdager, at skyldfølelse kan være en hjælper, når smerten er størst. Men hvad hvis nogen fratager ham skylden? (Musik: Nordic Broken af Ejnar Kanding)

Medvirkende: Erik Sassersen

Vi ses Floramus!

Hun var mor til to livlige tvillingepiger på fem, da den ene begyndte at klage over hovedpine og hurtigt blev meget dårlig. Nu begynder Lines kamp for at bevare tryghed for hele familien midt i et aggressivt sygdomskaos, som ingen ved hvordan ender.  (Musik: Nordic Broken af Ejnar Kanding)

Medvirkende: Line Leth Lundbak 

Hvad er prisen for ungt kød?

Tue var kun en stor teenager, da han trådte ind på homo-barerne og oplevede en smigrende interesse fra meget ældre mænd, der ovenikøbet ville betale for at tage ham i lære. Tue kan mere end sit Fadervor, da han en dag vågner op og ser, at drømmetilværelsen i virkeligheden er et mareridt på kanten af helvede.

Medvirkende: Tue Elkjær

Jeg har ikke elsket nok!

Marjon er snart 80 år og ramt af kræft. Døden er rykket tæt på, men der er alligevel ikke rigtig tid til den. Ikke før den dag, da noget rusker i hende og siger: Hvor er du Marion? og hun pludselig ved, at hun ikke har elsket nok. At hun ikke har været der med kærlighed på den rigtige måde – heller ikke for sine børn.

Medvirkende: Marjon Boelskov

Hvorfor reddede du mig?

Niels er en stærk ung mand med et godt bagland og en lys fremtid, da han tager på ferietur i Norge med en håndfuld drengevenner. De sejler ud i skærgården for at tilbringe dagen med at bade og fiske, men båden går ned, og Niels befinder sig pludselig i ren overlevelseskamp mellem sine venner i det kolde hav.

Medvirkende: Niels Højlund

Men hvorfor lige mig?

Kasper har haft en mærkelig drøm, der for altid ændrer hans syn på livet og døden. Før drømmen var Kasper en almindelig gymnasieelev, der var optaget af venner, musik, sport og sin egen blændende fremtid. Men sygdommen sender ham ned i mørket, hvor sære skikkelser venter på ham.

Medvirkende: Kasper Aare Naicker

Mørket er sort

Mørket er et sted. Mørket er en følelse. Mest af alt er mørket nok en erfaring.

Jeg tror, vi deler den, og at det er en af de ting, der binder os sammen som mennesker. Hvis ikke vi allerede har været der, så vil vores livsbane formodentligt slå et sving forbi de dalstrøg, hvor lyset udebliver. Som dagen bliver til nat kan mørket der møde os, uventet og uønsket, med kraft og med magt.

Jeg holder egentlig ikke af det, mørket. I hvert fald ikke når det kommer tæt på. På afstand kan det virke måske næsten lidt hyggeligt. Som når november slår sin fløjlsdyne ind over mig, og jeg i stearinlysets skær kan mærke dens ro eller langsomheden, der lader mig finde hvile. Eller når jeg med en ven sidder i en skumring, og mærker den nære tilliden mellem os.

Men det er ingenting sammenlignet med det mørke, der kan opsluge mennesket. Når mørket fylder alt er det hele tungt at bære. Mørket er som en sti, hvor man ikke længere kan se frem for sig. Man snubler og falder. Man ved ikke hvornår lyset bliver tændt. Man kender ikke topografien, og det kan føles som om, man er faret vild. Der er intet andet for end at både give op og fortsætte sin vandring – på en og samme gang.

Findes der noget der, i det mørke? Noget eller nogen, der ikke alene er mørk? Digteren Rumi siger, at skønheden hviler i nattens dale. At det sorte har nuancer hos sig. En antydning af, at noget gror og vokser, når mørket falder over det. Som barnet, som vokser i livmoderens mørke, og under smerte kommer til verden er det som om, at det mørke bærer på en hemmelighed, der først langt senere viser sig.

Den spanske middelaldermystiker Johannes af Korset skriver om sin sjæls mørke nat et digt, hvor han takker for mørket. Det virker paradoksalt, at han kan sige ”I den lykkelige nat var det eneste, der ledte mig lyset som brændte i mit hjerte”. Mørket blændede ham med noget, han ikke havde ventet at finde der. I skyggen af dagens lys fik mørket en ny betydning. Mørket blev en vej, der ikke endte blindt. Jeg kan ikke takke for mit mørke. Men måske er det sandt, at der var noget inden i det.

Måske man først skal lade mørket være mørke, vænne sin øjne til natsynet. Væbne sig med tålmodighed når man vandrer der af en utrampet sti.

Måske mørket vil os noget. Måske det ikke alene er mørkt.

Thomas Frovin, præst i Apostelkirken