Spring navigation over

Sorggrupper

Sorggruppe – på engelsk

Har du – eller en du kender – mistet en kær? Når man er fremmed i et land og langt væk fra sin ophav, kan det være særligt svært at være i sorg. Men at dele sine tanker og sorg kan hjælpe.

Folkekirken for Internationals inviterer dig til at deltage i sorggruppen, der foregår på engelsk. Gruppen er ledet af Maria Fihl, der er præst i Folkekirken for Internationals og psykoterapeut Margrethe Vadmand. Vi mødes i Eliaskirken på Vesterbro.

Læs mere.

Kærestesorggruppe

Kærestesorg er vrede, sorg, afmagt, hævntørst, jalousi og meget mere. I kærestesorggruppen kan du dele de svære følelser med andre, som også er slået omkuld af ulykkelig kærlighed.

Kærestesorgsgruppen er ikke behandling, men støtte gennem fællesskabet, ligesom det helt overordnet også er med kristendommen. Det foregår i Mariakirken onsdage kl. 19-20. Tilmelding til Lise Rasmussen.

Læs mere.

Mange tror, at man meget hurtigt kommer videre efter et kærestebrud, men heldigvis er mediernes fokus på kærestesorg vokset, og langsomt bliver den anerkendt som en reel sorg, der ikke bare sådan går over, og jeg mærker, at det bliver okay at tale om sorgen efter et brud med en partner.

Lise Rasmussen, præst og leder af kærestesorggruppen

 

Lise Rasmussen, præst i Mariakirken

 

Under Regnbuen – sorggrupper for børn

For børn, der mistet deres mor, far, en søskende eller en anden nær relation. I sorggrupperne kan børnene spejle deres sorg i hinanden og give plads til deres følelser, tanker og forestillinger i kreative udtryk og små ritualer.

Børn i aldersgruppen 4-9 år kan deltage, uanset hvor de bor. Hør mere, eller tilmeld dit barn hos præst Louise Husted Rosenberg på 30460886 eller LRR@km.dk.

Vi mødes i to sorggrupper mandage kl. 15.30-17.30 i Kristkirken
De 4-5-årige mødes i lige uger
De 6-9-årige mødes i ulige uger

Grupperne ledes af:

Louise Husted Rosenberg, præst i Tårnby Kirke
Lotte Jakobsen, sygeplejerske, sorgvejleder og under uddannelse til coach og psykoterapeut. Arbejder på Hvidovre Hospital med kræftpatienter og deres pårørende.
Simone Westergaard Hjort Hansen, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og supervisor. Arbejder til daglig som psykologisk konsulent med speciale i ADHD, autisme og angst.

Sorggruppen er et samarbejde mellem Tårnby Kirke og Folkekirken Vesterbro.

Kontakt

FORRÆDERIET, AFMAGTEN & VENDEPUNKTET
podcast

Esben Kjær har mistet sin syvårige søn. Han føler sig forrådt af den sorgopfattelse, vi er opfostret med i den vestlige verden. I denne podcastserie fortæller han utilsløret om den ultimative afmagt – og hvordan den i sidste ende satte ham fri.

Læs mere

Se også