
onsdag 3. dec, 16.30-18.00
Eliaskirken
Bent Meier Sørensen: Er den vestlige civilisation i opløsning?
Med udgangspunkt i sin bog De grænseløse skitserer Bent Meier Sørensen (professor, CBS), hvordan Vesten er ramt af en åndelig invasion, der har nedbrudt alle grænser – kulturelt, socialt og psykologisk.
Men tiden er kommet til at genvinde den modstandskraft, der historisk har præget vores europæiske civilisation – en modstandskraft, der bygger på tænkning og tro, på dyder og grænser.
Om Mening, tro & etik
En række onsdage i Eliaskirken fra januar til maj og fra september til november kan du under titlen Mening, tro & etik opleve debattører, teologer, forfattere, politikere, historikere, kunstnere og almindelige mennesker med personlige historier folde sig ud om emner, der berører tro, etik og samfund.
Vi indleder med en kort gudstjeneste kl. 16.30. Herefter er der kaffe og hyggeligt samvær. Kl. 17 begynder foredraget.
Fællestema i efteråret er dialog
Vi lever i en polariseret tid med tiltagende konflikter, katastrofer og krige, og man kan nemt føle sig magtesløs. Foredragsrækken Mening, tro & etik vil dette efterår stille skarpt på begrebet dialog, som vi vil undersøge historisk, politisk, kulturelt, psykologisk og kristeligt. Dialog som samtale – og det sidste redskab, vi har og må insistere på, inden konflikten bryder ud.
Detaljer
Dato:
3. december 2025
Tidspunkt:
16:30 – 18:00
Sted
Eliaskirken Vesterbrogade 491620 København V
