Spring navigation over
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

torsdag 2/11

Gravidsamtaler

Tal om det du venter dig

Der er intet så omvæltende i livet som at blive forælder. Tankerne banker på fra det helt lavpraktiske til de store eksistentielle overvejelser. Hvordan får jeg hverdagen til at hænge sammen? Kan jeg klare opgaven? Hvem er det lille væsen, der gemmer sig inde i maven?

Alt dette og meget andet vil du kunne reflektere over i et samtaleforløb for gravide i Sct. Matthæus Kirke, hvor præst Lotte Lyngby og jordemoder Charlotte Falk guider gennem store og små tanker og følelser med fokus på ro og refleksion.

Gravidsamtaler er et forløb, der kredser om følgende temaer

Graviditet
Det ufødte barn
Dig som mor
En ny familie
Fødsel
Livet med et lille barn

Vi begynder med bøn, afslapning og meditation med vejrtrækningsøvelser og lystænding i kirken. Sammen får vi luft for tanker og følelser i et rum, hvor der er plads til både glæde, forventning, angst og bekymring. Vi får også helt konkrete jordemoderfaglige råd og viden med på vejen.

Husk at tilmelde dig

Det er præst Lotte Lyngby og jordemoder Charlotte Falk, der guider gennem store og små tanker og følelser med fokus på ro og refleksion. Du tilmelder dig hos Lotte på LOLY@km.dk.

Gravidsamtaler er for alle
I kirken er der højt til loftet, du må sige alt, tænke alt, undre dig om alt – du er velkommen uanset om du er religiøs eller ej. Kirken er et fordomsfrit rum.

Tilbuddet gælder alle kvinder, i alle aldre, men er primært henvendt til førstegangsfødende. Det er gratis at deltage, og vi er et lille hold.

Gravidsamtaler er baseret på forskning og erfaringer i Sydhavn Sogn
Forløbet tager udgangspunkt i et koncept skabt af præst Helene Freslev og forskningschef Henrik Norholt. De har gennem seks år udviklet og tilrettelagt samtaleforløbet, og derfor tager vi i Sct. Matthæus Kirke udgangspunkt i de gode erfaringer fra Sydhavn Sogn. Konceptet er baseret på ny og solid psykologiske forskning om vigtigheden af social støtte under graviditet.

Detaljer

Dato:
2. november 2023

Tidspunkt:
16:00 – 18:00

Sted

Sct. Matthæus Kirke

Medvirkende

Lotte Lyngby

Måske er du også interesseret i ...

Koncerter

A hopeful Christmas - U2, Sct Matthæus dec 2023

ons 6/12 2023
A hopeful Christmas – U2

Sct. Matthæus Kirke, 20:00‑21:30

fre 8/12 2023
Julekoncert med DUVE

Sct. Matthæus Kirke, 17:00‑18:00

fre 8/12 2023
Liturgia Electronica

uKirke, 20:00‑23:00

tirs 12/12 2023
Julekoncert med MUKO

Kristkirken, 19:00‑20:00

Koriosum

ons 13/12 2023
Julekoncert med Koriosum

Kristkirken, 19:00‑20:30

korets egen grafik til julekoncerten 2023

ons 13/12 2023
Jul på Vesterbro

Mariakirken, 20:00‑21:30

lør 16/12 2023
Gospel Julekoncert

Eliaskirken, 16:00‑17:00

tors 21/12 2023
Mad&Musik

uKirke, 18:00‑22:00