tirsdag 19. nov, 14.00-16.00
Enghave Kirke
Tirsdagsmøde – Janne Aagaard: Gudrun og det hvide snit
Min mors moster voksede op i 1910’erne i et fattigt Himmerland. Hun mistede sin kæreste under anden verdenskrig og endte med at blive indlagt på Risskov Psykiatriske Hospital som 34-årig med en depression.
Hun kom aldrig ud igen, men forblev i statens varetægt det meste af sit liv. I 1954 fik hun det hvide snit, som blev stadigt mere populært, fordi opfinderen Egas Moniz blev hædret med Nobelprisen i medicin nogle år tidligere.
Hvorfor var Skandinavien, og især Danmark, så glade for det hvide snit, og hvorfor var det især kvinderne, der fik det? Det dykker Janna Aagaard ned i med Gudruns liv som motor for et foredrag om synet på psykisk syge i det seneste århundrede.
Det er en medrivende og oprørende fortælling, der trækker tråde til debatten i dag om statens overgreb. Forfatter Janne Aagaard, journalist gennem 25 år og forfatter til “Gudrun og det hvide snit”, der udkom sidste år på Gyldendal, fortæller.
Alle er velkommen til Tirsdagsmøder i Enghave Kirke
Foredrag, fællessang, bankospil og udflugter. Lyder det som noget for dig? Så kig forbi Tirsdagsmøder i Enghave Kirke, Sønder Boulevard 120 på Vesterbro, hvor vi efter en kort gudstjeneste hygger os med socialt samvær og fælles aktiviteter. Arrangementerne er gratis og kræver som regel ikke tilmelding.
Ved Jette Steffensen
Detaljer
Dato:
19. november 2024
Tidspunkt:
14:00 – 16:00
Sted
Enghave Kirke Sønder Boulevard 1201720 København V
Medvirkende
Jette Steffensen