
søndag 5. okt, 10.30-11.45
Apostelkirken
Gudstjeneste med teamet: RIGET

Søndagene 21. september, 28. september og 5. oktober træder vi ud af kirkeårets tekstrække og fordyber os i temaet Riget.
Ind i mellem træder vi i Apostelkirken ud af kirkeårets læsninger og fordyber os i et tema. Senest handlede det om Magten. I dette års Trinitatis-tid vil vi over tre søndage beskæftige os med Riget, inden vi til foråret vil se på temaet Æren.
Om Riget vil vi læse tekster fra Daniels Bog i Det Gamle Testamente og prædike ud fra tekster hentet i Apostlenes Gerninger i Det Nye testamente.
Jesus talte om Guds rige, og forkyndte at det er her. Det må betyde, at Gud selv er nær, hvilket var erfaringen for menneskerne, vi møder i Apostlenes Gerninger. Deres opgave var at leve videre efter påskens begivenheder og Kristi himmelfart, og omsætte alt det, de havde set, og alt det de havde hørt til deres egne liv.
Også for os repræsenterer gudsriget både noget velkendt og noget nyt. Det har relevans for ethvert menneske, og sprænger vores forestillingsevne om omfang og tid. Det indbyder os til nye måder at betragte os selv og Gud på. For hans er jo netop Riget, som vi beder det i Fadervor.
Gudstjenester i Apostelkirken
Hver søndag samles vi i Apostelkirken til gudstjeneste på tværs af alder, forskellige livssituationer og kulturel baggrund. Mange iblandt os er tosprogede. Derfor simultantolkes vores gudstjenester til engelsk og farsi.
Efter gudstjenesten er alle velkommen til kaffe, te og samvær. Somme tider spiser vi frokost sammen.
For børn
Hver søndag er der under gudstjenesten børnehjørne, inddelt efter alder, så vi trygt kan have det sjovt sammen. Vi fortæller bibelhistorier, leger, tegner og meget mere.
Af og til holder vi Alle børnene synger-gudstjenester, hvor børn på tværs af alder er sammen om musik og sanglege under gudstjenesten. Du kan finde datoer for Alle børn synger-gudstjenester i kalenderen.
Detaljer
Dato:
5. oktober 2025
Tidspunkt:
10:30 – 11:45
Sted
Apostelkirken Saxogade 131662 København V
Medvirkende
Thomas Frovin