Spring navigation over

Viggo Julsgaard Jensen

Præst i Enghave Kirke
Tlf 20 58 77 25
vjj@km.dk

Viggo Julsgaard Jensen, præst i Enghave Kirke

”Kærlighed er a-normal” stod der på en lille rispose, jeg fik stukket i hånden til et bryllup engang, og jeg synes, det er en præcis beskrivelse af den kærlighed, Gud kommer med. Guds kærlighed gør det unormale og anormale normalt. Gud rummer alt det, vi ikke rummer. Vi mennesker har gennem tiden gjort kærligheden så lille. Både Guds kærlighed og kærligheden imellem os. Den bliver hurtigt reduceret til at være heteroseksuel, monogam og kun for to. Og så er det Gud siger til os: Pas nu på! Glem ikke at ethvert menneske har et værd i sig selv. Glem ikke at alting hos jer skal ske i min anormale kærlighed og den rummer også alt det queer, det promiskuøse og polyamorøse.

Det er på Guds a-normale kærlighed, vi er kirke. I Enghave Kirke foregår mange forskellige ting. Det passer mig godt, at vi spænder vidt i bestræbelsen på at samle en meget mangfoldig menighed, der mødes til barokmusik, banko, Hildegard, korskole og forskellige gudstjenester. På den måde møder jeg mange mennesker. Nogen ligner mig og lever liv, der minder om mit. Andre ligner mig slet ikke og lever liv, der er helt anderledes end mit. Begge dele er en berigelse. Det åbner min horisont og jeg bliver hele tiden konfronteret med troen, andres tro, deres tvivl og deres ikke-tro, og jeg har tit tænkt, at min egen tro vokser i mødet med andre.
Jeg holder meget af de musikgudstjenester, hvor forkyndelsen i lige så høj grad ligger hos sangerne og musikerne. Det er når børnekorene med deres sang forkynder håb og trøst for os voksne, at jeg rent faktisk mærker det dybt inde. Verden åbner sig for mig, når musikere og overtonesangere hjælper med at formidle ånden i middelaldermystikeren Hildegard af Bingens univers. Og Ramona Machos sang og bibeloplæsninger åbner kirkens rum for LGBT+ personer, og viser os og alle andre et glimt at Guds a-normale kærlighed.

Viggo Julsgaard Jensen

Cand.theol.
Præst i Enghave Kirke siden 2014
Præst for Den danske HIV-menighed
Præst i samtalegruppe for unge LGBT+personer
Forfatter til flere artikler i tidsskriftet Kritisk forum for praktisk teologi
Medredaktør af bogen “Vi er også kirke – skitser til en regnbueteologi” (Eksistensen 2021)

Som præst bliver jeg hele tiden konfronteret med troen – andres tro, deres tvivl og deres ikke-tro, og jeg har tit tænkt, at min egen tro vokser i mødet med andre. 

Mød Viggo Julsgaaard Jensen

tors 7/12 2023
Morgensang

Enghave Kirke, 9:30‑10:30

Skye Løefvander

fre 8/12 2023
Hildegard-meditation

Sønder Boulevard 120, Vesterbro, 19:00‑20:00

lør 9/12 2023
Queer Christmas

Enghave Kirke, 16:00‑17:00

tirs 19/12 2023
Jul med Ramona og Ungdomskoret

Enghave Kirke, 17:30‑18:30

man 25/12 2023
Gudstjeneste juledag

Enghave Kirke, 11:00‑12:00

tors 28/12 2023
Morgensang

Enghave Kirke, 9:30‑10:30

Skye Løefvander

fre 5/1 2024
Hildegard-meditation

Enghave Kirke, 19:00‑20:00

tors 18/1 2024
Morgensang

Enghave Kirke, 9:30‑10:30

tors 18/1 2024
Johannes og Overtoner: Trio IOA

Enghave Kirke, 17:00‑18:00

søn 21/1 2024
Gudstjeneste

Enghave Kirke, 11:00‑12:00

tors 25/1 2024
Morgensang

Enghave Kirke, 9:30‑10:30

søn 28/1 2024
Gudstjeneste

Enghave Kirke, 11:00‑12:00

tors 8/2 2024
Morgensang

Enghave Kirke, 9:30‑10:30

Skye Løefvander

fre 9/2 2024
Hildegard-meditation

Enghave Kirke, 19:00‑20:00

Se også